Hadsund Badmintonklub har en stor og velfungerende ungdomsafdeling med spillere på alle niveauer – fra nybegyndere til spillere i mester- og eliterækkerne.
Aktivitetsniveauet i klubben er højt. Vi deltager både i holdturneringer og individuelle turneringer og arrangerer desuden selv turneringer for alle aldersklasser.
I HBK lægger vi stor vægt på fællesskab og sammenhold. Derfor afholder vi gennem sæsonen en lang række sociale arrangementer, hvor vi mødes uden for banen og lærer hinanden bedre at kende. Det kan blandt andet være forskellige klubture som Djurs Sommerland, Rush Trampolinpark og meget mere.
Har du lyst til at spille badminton i Hadsund Badmintonklub, er du meget velkommen til at kontakte vores cheftræner og aftale en prøvetræning.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben!